tirsdag den 24. maj 2016

Loke Deph har god tid

Stilbillede fra Youtube / Jonik
Stilbillede fra Youtube / Jonik

Jeg er næppe den enste der har gået og sukket efter Loke Dephs solodebut. Rapperen der blandt andet har har delt verbale øretæver ud i Rap Slam Battles, blæst undergrunden omkuld i trioen Kaput, haft abstinenser med Sigma, samt lavet et af mine absolutte favoritnumre i nyere tid.

Efter alt for mange års venten, ser det nu endelig ud til at vi får lov til at høre et soloudspil fra ham. Det kommer i form af dobbelt-EP'en "Beluga/Malstrøm". "Beluga" er produceret af Telepa-T fra Sigma og "Malstrøm" har makkeren Boone fra Kaput stået for.

Nu er Første udspil udkommet. Singlen "God Tid" er produceret af Telepa-T, og der er tale om et chillet nummer, hvor en tilbagelænet Loke Deph dropper linjer som kun han kan det.

I min optik, er Loke Deph en af de mest interessante rappere herhjemme og jeg glæder mig sindsygt meget til endelig at kunne fordybe mig i en hel udgivelse fra ham.

Dobbelt-EP'en "Beluga/Malstrøm" udkommer på vinyl samt diverse streamingtjenester den 20. juni.


 

tirsdag den 17. maj 2016

"I ved hvad klokken er, fordi LarsEfx har sat uret" - Interview med LarsEfx




Citatet i overskriften stammer fra LarsEfx-nummeret “Bruce Lee”, og netop dét citat er ganske sigende om manden i denne sammenhæng. Tidligere på året begyndte der at dukke information op omkring et projekt, der havde fået navnet Clockwork. Konceptet omhandlede 12 rappere på 12 timer, og det var efter sigende LarsEfx, der var manden med stopuret og det gyldne overblik.
Jeg syntes, at projektet lød virkelig interessant. Derfor besluttede jeg mig for at tage en snak med LarsEfx, for at blive klogere på hvad Clockwork helt præcist er.

En veteran vender tilbage
LarsEfx har for længst fortjent titlen som veteran i dansk hiphop. 20 år i gamet, blandt andet som 1/5 af det femhovede rapmonster der var kendt som Organiseret Riminalitet, der i sin levetid nåede at spille landet tyndt, sende seks udgivelser på gaden, og deres debutalbum anses i dag for at være en nyklassiker i dansk rap. I 2007 blev rappen dog lagt på hylden, da gruppen besluttede sig for at holde pause på ubestemt tid. I de efterfølgende år var der stille fra LarsEfx. Det var først med solodebuten “Manden, Mikrofonen, Maskinen og Musikken” fra 2013 at man hørte fra LarsEfx igen, men efterfølgende er mikrofonen mere eller mindre blevet lagt på hylden og der er i stedet blevet fokuseret på at producere under navnet Kongchain.

Efter nogle produktive år foran maskinerne, havde LarsEfx efterhånden produceret så mange solide beats, at der var numre nok til en plade:

“Jeg havde en masse beats og kunne godt tænke mig at indspille noget over dem. Det var noget jeg synes var godt, og som jeg godt kunne tænke mig at have nogle rappere på. Jeg havde ikke lyst til at rappe over dem selv, men mere fungere som producer."

Der var dog flere udfordringer ved at skulle lave et helt album:

"For det første så har jeg ikke et studie som er et godt nok setup til, at jeg kan hive en masse folk ind og vi kan sidde og hænge ud og skrive sammen. Jeg har sådan et hjørne hjemme i vores værksted derhjemme, hvor min kæreste Barbaras symaskiner står i den anden ende og der er reoler med kontorgrej, så det er ikke så meget en hangout sted.
Så skulle jeg til at skaffe et studie og invitere rappere og det ville blive en mega langsommelig proces tænkte jeg. Fordi så kommer de ned, så skal de lige skrive, så skal de lige indspille og så er de ikke tilfredse med det. Så skal de komme ned og gøre det en anden dag. Det ville blive mega langsommeligt, og det må da kunne gøres smartere det der."

Manden, Maskinen, Musikken og Minuturet
Imens LarsEfx gik og funderede over denne udfordring, var han i gang med at læse bogen “Check the Technique - Liner Notes for Hip-hop junkies” af Brian Coleman, der omhandler tilblivelsen af klassiske amerikanske rapplader som De La Souls “3 Feet High and Rising” og Wu-Tang Clans “Enter the 36 Chambers”.   I bogen læste LarsEfx noget ganske interessant, der fik ham på sporet af hvad der senere hen ville blive til “Clockwork"

“Selvom de var i grupper sammen, gjorde de her rappere alt hvad de kunne for at lægge deres bedste ting, for ligesom at outshine deres kollegaer. Jeg syntes at det koncept var ret interessant."

Da LarsEfx læste dette, satte det tankestrømmen i gang, og det varede ikke længe før konceptet begyndte at tage form:

“I stedet for at invitere et par enkelte folk til at lave et track den ene dag, og nogle andre folk til at lave et track den anden dag, kunne jeg så ikke bare invitere dem alle sammen til at lave det hele på én dag? Så giver jeg dem nogle beats i forvejen, så vælger de sig ind og skriver hjemmefra, og så gælder det for dem om at komme fully loaded med det bedste de nu kan levere. Og hvis det var en kamp mod tiden og de havde en time hver, så ville det give meget god mening hvis der var 12 rappere på 12 timer, og så kunne man jo kalde det for Clockwork."




Shine eller bliv outshinet
Derfra var Clockwork-projektet en realitet. Næste skridt var at finde de 12 rappere, der skulle udgøre Clockwork-kliken.
Det faldt naturligt for LarsEfx at hive fat i sine gamle partners i rhyme fra O.R: Kool Jepp, Slogan og Khal Allan, og da alle var alle nede med projektet, var det en god indikation på, at Clockwork var holdbart som idé. Derefter blev de resterende ni rappere, som Lars gerne ville have med på pladen, kontaktet. Det viste sig heldigvis, at der ikke var nogen, der sagde nej tak til at medvirke. Altså blev holdet sat præcist, som Lars havde tænkt sig. Når det kommer til valget på rapperne siger LarsEfx:

“Det er nogen som jeg har håndplukket, fordi jeg synes, de er fede, interessante og repræsenterer en stil, som jeg godt kan lide og som passer ind i mit univers. Det er folk, som jeg kan relatere til, og som jeg synes individuelt hænger sammen, selvom der er nogle unge og nogle gamle, og der er nogle mega aktive og nogle mindre aktive. Det er alle sammen folk, der kommer ud af den samme skole. Det er ikke nødvendigvis folk, der færdes i samme miljø, men der er en sammenhæng mellem deres stilarter."

I starten af januar i år, fik alle rapperne tilsendt 16 beats. De kunne frit vælge dem, som de diggede allermest. Når der var fire tilmeldte på et specifikt beat, blev der lukket ned for tilmeldingen, så det gjaldt om at komme først til mølle, hvis der var et beat der bangede særligt meget.
Derefter gik skriveprocessen i gang. De 12 rappere havde lidt under to måneder til at skrive deres vers og ingen begrænsning i forhold til emner. Alt var tilladt, bortset fra et enkelt nummer hvor LarsEfx på forhånd havde dikteret emnet.
Det er på nummeret “Byernes By”, der er bygget op omkring den samme sample som på Sphaeren-klassikeren ”Kbh.dk RMX” fra 2001. Dette nummer var nemlig LarsEfx’ debut som producer, så derfor var det oplagt at fuldende cirklen ved at vende tilbage til udgangspunktet for karrieren som producer for 15 år siden. Emnet omhandler naturligvis vores hovedstad, der bliver ved med at inspirere de danske rappere. Denne gang er det Strudsigalop, Supa og Johnny Books der får lov reppe deres hood.

Rapperne vidste desuden at de var nødt til at levere deres bedst mulige præstation, hvis de ikke ville risikere at blive outshinet af de andre rappere. Det at rapperne har skullet måle sig op imod hinanden har uden tvivl været angstprovokerende for nogle af dem, men LarsEfx sørgede for, udelukkende at vælge rappere som han vidste, kunne levere. Også når de var under pres.

Tik Tik
Indspilningen af rappernes vers til Clockwork foregik over 12 timer i slutningen af februar i Echo Outs studie i Københavns Nordvestkvarter. LarsEfx havde allieret sig med Echo Outs in house producer og tekniker, Xeren, der stod for indspilningerne. Hver rapper havde booket en tid og fik at vide, at hvis de kom for sent, gik det ud over deres studietid. Heldigvis så leverede alle og overholdt deres tider til punkt og prikke.
Det havde været frit for rapperne, hvor mange vers de ville levere til pladen, men hvis man kun har én time til at indspille i, så kræver det at ens vers sidder i skabet første gang – især hvis man skal indspille fire forskellige vers. Der var derfor ikke plads til fejl.

“Der var enkelte af dem, der virkelig var ude på det sidste sekund. Det var en lidt stresset situation, men på den fede måde. Der var nogen, der pressede det til det yderste, men der var ikke nogen, der ikke blev færdige. Deres egen selvdisciplin fik det til at ske.” 

Udover det oplagte benspænd i kun at have en time til at indspille i, gav begrænsningen en ekstra styrke til pladen:

“Jeg kan godt lide den umiddelbarhed, der er ved første indspilning af noget. Det bliver tit sådan, at man laver demoer hvor første indspilning er grov, og der er små...jeg vil ikke kalde dem for fejl, jeg vil kalde dem for små hiccups, som i virkeligheden giver det en umiddelbar fornemmelse”.

Da alle 12 rappere havde været i boksen, brugte LarsEfx de efterfølgende måneder på at finpudse og færdiggøre instrumentalerne.



Rapperne i forgrunden
Lige siden Clockwork-projektet blev offentliggjort, har fokus ikke været på hjernen bag. Det har aldrig været hensigten at LarsEfx skulle være i centrum - men derimod de medvirkende rappere. Derfor vil manden bag projektet ikke betegne albummet som en producerplade, men mere som et konceptalbum.

“Det er en konceptplade i høj grad. I kraft af, at det er 12 stærke profiler – konceptet er båret af de her 12 forskellige rappere – synes jeg helt klart, at konceptet og rappernes levering er mere interessant end produceren bag. Jeg har ikke noget behov for at stille mig op og sige "Se! Det er mig, der har lavet det her", overhovedet. Numrene er baseret på de personligheder som ligger på dem og det har bare været mit arbejde at samle trådene”

LarsEfx uddyber lidt hvad han mener er det essentielle ved Clockwork-projektet:

“Hvis man søger en plade med en gennemgående rød tråd og en klar fortælling, så er det jo ikke rapindholdet, der er den klare fortælling. Det er fortællingen om, hvordan den er kommet til verden og hvad man kan, når man gør noget i fællesskab indenfor nogle fastsatte rammer. Det er det der er fortællingen og den præmis den skal lyttes ud fra.
Man skal ikke lytte til den ud fra den præmis om, at det skal være en sammenhængende fortælling fra 12 forskellige mennesker. Det kan ikke lade sig gøre i denne her sammenhæng."

Nedtælling
LarsEfx er i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på Clockwork. Første single er netop udkommet, og den er en god indikation på,  hvad man kan forvente af pladen.
Hvis du allerede nu er spændt på projektet, baseret på de medvirkende rappere, så har du også en idé om, hvordan pladen lyder. Der bliver ikke skævet til moderne tendenser eller sigtet efter et P3-hit. Der er derimod tale om kompromisløs undergrundshiphop med fokus på rutinerede rappere, der alle har sikre leveringer over velproducerede beats, der uden tvivl nok skal tilfredsstille dem, der også var nede med LarsEfx for 20 år siden.

Clockwork udkommer digitalt og på vinyl den 26. august.
Der vil være release samme dag i Nørrebroparken.
Første single "Tik Tik" kan høres her.
Vinylen kan allerede nu forudbestilles hos Run For Cover.
Læs mere om Clockwork på Facebook.



mandag den 9. maj 2016

Et ærligt nej er altid bedre end et falsk ja



Efter sidste års mesterlige ordspilsøvelse i form af albummet "Ordene Først", er Mund de Carlo nu ved at være klar med sit næste udspil, der har fået titlen "Ja Nej Måske"


Der er tale om en EP med tre skæringer. Der er stadig tale om en konceptudgivelse, men ordspillene er trådt i baggrunden og teksterne er i stedet fokuseret omkring de valg og beslutninger vi træffer hver eneste dag, og hvilke konsekvenser de har for os selv og vores omgivelser.



Mund de Carlo siger selv om den kommende EP, der udkommer mandag den 15. maj:


"Jeg har prøvet at være så ærlig overfor mig selv som muligt, og inddraget dele af mit liv, som jeg ikke før har skrevet om. Emnet er dog mest spændende fordi alle har et forhold til det, og fordi alle har haft sine egne kampe med alle tre valgmuligheder." 


Førstesinglen "Nej" er netop kommet online, og der er tale om et teksttungt nummer på lidt over seks minutter, der kræver meget af lytteren. Derfor vil jeg anbefale at du smækker dine bedste hørebøffer på, og dykker ned i det nyeste udspil fra Carlos.  


Husk i øvrigt, at Mund de Carlo giver koncert i Pumpehuset på fredag den 13. maj. Her kan du garanteret høre de nye numre, samt tage en tur med i rapperens potente bagkatalog.
Info og billetter kan findes lige her.



 

fredag den 18. marts 2016

Kasper Spez og Jooks i bunkeren



Enhver dag bliver lige en hel del bedre, når der dukker et nyt nummer op fra Kasper Spez i indbakken. Ud af ingenting er der nemlig kommet en helt ny single fra den touraktuelle langelænder.
Nummeret hedder "Bunkeren" og bliver gæstet af ingen ringere end Jooks og Pernille Valentin.

“Bunkeren" er bygget på en simpel idé; 
Kasper Spez og Jooks havde hver især frit spil til at afdække et meget personligt emne - alene ud fra de tanker og følelser musikken gav dem.
I "Bunkeren" flyder tankerne frit og de to rappere griber om eksistentialisme, politik og verden omkring dem - hver med afsæt i deres individuelle form for formidling af ordets kraft. Resultatet er en mørk, fængende fortælling, drevet frem af pianostykker og horn. 
Nummeret har den danske sangerinde Pernille Vallentin på omkvæd, og Pernilles vokal binder nummeret sammen som en rapport fra et sted som de fleste kender, men som de færreste ønsker at forsøge at gå i krig med at beskrive.
Det nye nummer er produceret af Es og Kasper Spez med horn af André Jensen. 

Jooks formår på en overbevisende måde, at ramme Spez' univers og de to rappere går smuk i spænd over endnu et mageløst beat fra stormester Es. Vi må endelig ikke glemme Kasper Spez' bedre halvdel, som giver nummeret det ekstra lille lag skønhed, der gør at nummeret er så fedt som det er.

Du kan høre det nye nummer lige her.  

Kasper Spez er i øvrigt på tour for tiden, hvilket blandt andet bringer ham forbi Lille VEGA i morgen. Hvis man har set Spez live, så ved man at man kan forvente en oplevelse der ligger langt fra den gængse rapkoncert, fyldt med sæbebobler, sårbarhed og frem for alt en kærlighed til musikken, der breder sig langt ud over scenekanten. Man kan desuden få fornøjelsen af at opleve en virkelig interessant reunion i form af duoen M-Cnatet, der spiller live for første gang i fem år. 

Du kan se resten af tourplanen lige her.

torsdag den 17. marts 2016

Anmeldelse: Pede B - Gin & Cocio


Det kan nok ikke komme som den store overraskelse, at det allerede er blevet tid til et nyt album fra klassens flittigste dreng aka. Pede B.
Albummet har fået titlen "Gin & Cocio", og det er kommet til verden på en lidt utraditionel måde, idet alle teksterne er skrevet over en intens periode på tre måneder, hvor Pede B har siddet alene og skrevet alle numrene.
Da teksterne var færdige, præsenterede han hele baduljen for sine efterhånden faste samarbejdspartnere: DJ Noize, Adam Sampler og LuxXx, og baseret på teksterne skabte de tre herrer det musikalske univers, der understøtter teksterne.

Grunden til at albummet er kommet til på denne måde, skyldes at den nye Pede-plade, for en gangs skyld ikke handler om Pede. Der er derimod tale om én lang fiktiv sammenhængende historie om fyren William.
Det er dog ikke første gang i dansk raps historie, at et konceptalbum som dette udkommer. Allerede i 1995 udgav Østkyst Hustlers debuten "Verdens Længste Rap", der blev rost for sin historie og originale koncept. ”Gin & Cocio” er dog opbygget på en helt anden måde.
Hvor "Verdens Længste Rap" var skåret over det samme beat i knap 80 minutter, har hvert nummer på ”Gin & Cocio” sit eget beat og en håndfuld af numrene kan sagtens stå alene, uden at man misser nogen elementer af historien.

Hvis man køber vinylversionen, får man i øvrigt alle teksterne trykt som et filmmanuskript. En god idé, der gør at projektet fremstår mere helstøbt. Det samme kan man sige om coveret, der er skabt af illustratoren Flemming Schmidt. Det er et af de bedste danske covers længe, og det understøtter via dets blaxploitation-stil, 100% det filmiske udtryk på pladen. 


På weekend med William

Historien følger som sagt vores unge ven William. Første gang vi møder ham, er en fredag eftermiddag lidt i fyraften, hvor han sidder på sit skodjob som telemarktingsslave. Efter en ganske kikset og ret morsom afslutning på dagen, får han et opkald fra sin gode ven Jimmy, (spillet af LuxXx, der med sin brovtende levering formår at gøre Jimmy til en yderst troværdig karakter) der inviterer ham op i deres fælles studie, for at sætte fut i weekenden, med hvad det ellers indebærer af høj rapmusik, tung røg og unge norske jenter. 
Aftenen og de to første numre fungerer som katalysator for den historie, der udspiller sig over resten af weekenden og de 13 tracks som pladen indeholder.  

Selvom numrene fungerer som én sammenhængende historie, har Pede og resten af holdet sørget for, at en håndfuld af numrene sagtens kan fungere på egen hånd.
Der er derfor både blevet plads til druksange, en bootycall-sang og sangen til tømmermændene dagene derpå, samt meget andet. 


Op- og nedture 

Pede B er kendt for at være kompromissløs på mikrofonen, og han er ikke typen der står til falds for et nemt crossover-hit. De hardcore fans vil dog nok blive overraskede over, at dele af pladen har den mest "poppede" lyd man indtil videre har hørt fra Pede. Tag bare at lyt til numre som ”Sengetid” og ”Brunchmusik” der begge har Mr. Mo fra Kaliber på omkvæd.  
Det er dog ikke en skidt ting, og jeg synes faktisk at det er gjort på en måde, der ikke tager noget fra hverken Pede eller producerne. Det passer i hvert fald godt til stemingen på pladen.
Rent produktionsmæssigt er der lidt for enhver smag. Som nævnt tidligere er nogle af numrene lidt til den poppede side, men ellers er det tunge og til tider dystre produktioner der præger albummet. 

Overordnet er produktionerne ganske stemningsfulde. Især på "Tung Regn På Ruden" der har et lækkert piano-baseret beat med tilhørende silende regn i baggrunden, der er med til at forstærke det filmiske udtryk. Desværre er teksten lidt uinteressant og gør ikke meget andet end at skubbe historien videre til næste scene.
Det efterfølgende nummer "Dårlig Idé", har et af albummets bedste beats, der med sin skæve og svingende gang, gør det svært at holde nakken i ro.
Vi får desuden et af albummets højdepunkter på titelnummeret, der nok skal blive en druk- og livefavorit rundt omkring i landet. 

En mindre ting der ærgrer mig lidt, er hvordan Pede benytter sit flow og stemmeføring på ”Hvem Ved”, hvor William vågner med gigantiske tømmermænd. Her kører Pede et friskt, nærmest dobbelttempo flow, hvilket ikke just passer til hvordan man har det efter en heftig bytur. 
Der kunne man måske have lyttet til L.O.C., som formåede at indfange tømmermændsstemningen perfekt på "Firser Nitter". 
Det er som sagt en mindre ting, og leveringen er meget skarpere på "Modet Fra Mig", hvor man virkelig fornemmer Williams desperation.

Som historien folder sig ud, viser den sig desværre at være mindre interessant og da weekenden og albummet slutter, sad jeg tilbage med en flad fornemmelse over at potentialet ikke helt levede op til det endelige resultat. 

Der er dog også et par små genistreger på albummet. På ”Jeg Vil Glemme Part 2” twister Pede omkvædet fra part 1, så det passer til historien. Det er en rigtig fin måde at vise karakterudvikling og en god måde at reflektere over hvad der tidligere er sket. 
Samtidig er det en fin detalje at albumtitlen dækker over mere end en dårlig drink, og rent faktisk giver mening når man når til historiens afslutning. 


Når virkeligheden overgår fantasien

Når man laver et historiebåret konceptalbum, er det naturligvis vigtigt at historien er fængende, men det synes jeg desværre ikke helt er tilfældet her, og jeg blev aldrig rigtig grebet af historien om Williams weekend.
Derfor bliver Gin & Cocio med al sandsynlighed ikke et album som jeg kommer til at høre fra start til slut igen. Der er ingen tvivl om at Pede har et højt bundniveau og at numrene på denne plade for det meste er udmærkede. Der er også et par få rigtig gode numre på pladen, der uden tvivl vil blive føjet til min "Best of Pede" playliste. Men størstedelen af numrene gør ikke det store væsen af sig, og formår ikke at hæve sig til det niveau som Pede leverer når hans pen er skarpest.   

Min største anke ved albummet er at Pede et utal af gange har bevist at han er en af de bedste historiefortællere i dansk rap, men det er som om at gassen går lidt af ballonen, når en fiktiv historie skal strækkes over 13 numre. Jeg vil derfor hellere dykke ned i de tidligere numre der omhandler Pedes eget liv, der er langt mere interessante end hvad man finder på dette album.

Jeg kan dog 100% forstå at Pede B, nu er otte album dyb i sin karriere, har lyst til at udfordre sine evner og afprøve nye koncepter. Der er desværre et godt stykke op til sidste års fænomenale "Byggesten."