søndag den 3. maj 2015

Anmeldelse: Manus Nigra: Blind Vej



Efter fire imponerende singleudspil plus et enkelt bidrag til Ordet På Gadens “Stærkt” udgivelse, er den Aarhus-baserede trio, Manus Nigra endelig klar med debutalbummet “Blind Vej”, som jeg personligt har set utroligt meget frem til.

Manus Nigra består af rapperen Ham den Lange, sangerinden Fönix og produceren Swab. Sammen har de formået at skabe et unikt og interessant univers, der ikke minder om noget man tidligere har hørt her i landet.Der er ikke tale om hverken fest- eller feelgood musik, og der er langt fra Langes tidligere projekt, Klub Dovensmart til Manus Nigra.
Men er man til reflekterende tekster der kredser om temaer som kærlighed og samfundet, kombineret med et dystert og mørkt lydbillede, så skal man gøre sig selv den tjeneste at tage Manus Nigra i hånden og dykke ned i deres univers.
 


Som tidligere nævnt, kom der fire singler inden albummet udkom, og der er ingen tvivl om at gruppen har taget de helt rigtige valg i forhold til valg af singler. Det er nemlig disse numre der efterlader det største indtryk efter et par gennemlytninger af pladen.


Åbningsnummeret “Blind Vej” og det efterfølgende “Dukke” er dog også et par virkelig stærke numre, der sammen danner en smuk start på albummet.
Der er dog også et par numre der er mindre interessante, og det er bestemt ikke fordi de er dårlige eller uinteressante. De blegner desværre bare en smule i forhold til singlerne og de førnævnte numre. 


Jeg er dog ret vild med mellemspillet “Den sorte hånd” der åbner op for anden halvdel af pladen, med sit bombastisk trommesample, leder tankerne hen på Fat Joe & Raekwons gamle nummer “Respect Mine”, og kender man sin danske filmhistorie, genkender man vokal-samplingen fra film-klassikeren “Det forsømte forår” fra 1993. Derved finder man også ud af både hvor gruppens har fået sit navn fra, og hvad Manus Nigra betyder, skulle man ikke være latin-kyndig.


Lyden på pladen er et sammensurium af triphop, neo-soul og hiphop. Jeg er selv virkelig glad for trip hop, og har længe savnet at den britiske genre fra midthalvfemserne kom til at danne grundlag for en mere trip hoppet lyd i dansk rap. Derfor er det en ren fornøjelse, at netop denne genre lader til at være en stor inspirationskilde for Swab på denne plade, og det ganske tydeligt at især Portisheads udgivelser har fyldt meget i Swabs bevidsthed under skabelsen af dette album, hvilket bestemt ikke er et skidt udgangspunkt. 


Langt de fleste beats fremstår gennemførte, velproducerede og yderst stemningsfulde og man lægger især mærke til trommerne, der fremstår knivskarpe. Tag bare et lyt på afslutningsnummeret “Ingen Udgang” der i de første par minutter er helt uden trommer, men så rammer de pludselig lytteren med et brag. Det er sådan det skal gøres!
Nummeret “Den Anden Vej”, der med slæbende trommer og et vokalsample der leder tankerne hen på noget som franske “Chinese Man” kunne have stået bag, er bestemt også værd at fremhæve. 


At produktionerne til tider bliver direkte smukke, hører man tydeligt på Fantastisk Svært”, der er et lille mesterværk af en produktion, hvor strygere, piano og trommer går op i en højere enhed, der danner et en perfekt lydtæppe til Langes og Fönix’ melankolske vokaler.  


Det er desuden en ren fornøjelse at sangerinden Fönix ikke bare er reduceret til korpige eller “hende der synger omkvædet”, men derimod har en ligeså betydelig rolle som Ham Den Lange har. Fönixs vokal er ganske unik og hun har en inderlighed i sin stemme, der gør at man lytter ekstra godt efter når hun synger.
Dette kommer bedst til udtryk på førstesinglen "Bag Dig, hvor man som lytter har fornøjelsen af at have de første to minutter udelukkende i selskab med Fønix, inden Lange starter på sit vers. Det styrker virkelig udtrykket på pladen, at samspillet mellem Fönix og Lange kører så smooth som det gør og at de ligger i en naturlig forlængelse af hinanden. 


Ham Den Lange gør også god figur på pladen. Han lyder som han plejer, og selvom jeg aldrig har været kæmpe fan af hans stil, så virker det som om han har fundet sig rigtig godt til rette i de tunge produktioner, og det er helt klart noget der klæder ham. 


Tekstuniverset er desuden et godt stykke fra de klassiske hiphoptemaer. Det er personlige tekster der kredser omkring livet, kærlighed, politik og næstekærlighed. Tag bare og lyt på Den Anden Vej” hvor Lange nok gør bedst figur. Her er indignationen over det vestliges samfunds mangel på næstekærlighed meget tydelig. Nummeret bliver i øvrigt gæstet af en anden Aarhus rapper, nemlig Marki Snøre, der leverer et glimrende vers. Han har i øvrigt lige gjort rigtig god figur på den nye “Spytbakken 6” udgivelse, og han er bestemt en rapper der er værd at holde øje med.


Der er ingen tvivl om at de tre medlemmer sammen har skabt et unikt og vedkommende univers, der giver et godt alternativt indblik i hvad man kan med dansk rap. 

Man kan mærke at ambitionerne er skyhøje og talentet ligeså, og projektet er gennemarbejdet og virkelig solidt håndværk. Albummet lever på en håndfuld rigtig stærke numre, der pt. kan placeres i kassen med noget af det bedste dansk rap i år. Derfor bliver det til et stort


4/6



mandag den 16. marts 2015

Konkurrence: Vind billetter til Scarlet Pleasure i VEGA


Det skal ikke altid handle om hip-hop her på bloggen, så i dag har du muligheden for at vinde billetter til en forholdsvis ny gruppe som jeg har den vildeste optur over.

Sidste år var et helt fantastisk år for Scarlet Pleasure med intet mindre end tre udsolgte koncerter i Lille VEGA, samtidig med at deres nummer "Windy" blev kåret til årets uundgåelige af P3. 

Det der gør Scarlet Pleasure så fede som de er, at de formår at skabe et musikalsk univers der leder tankerne hen på 80'er og 90'erne, men alt hvad det rummer af lummer R&B, neonlys, stripklubber og groovy keyboard. Så hvis man er til r&b dyppet i en ordentlig omgang 80'er æstetik og lyd, plus en virkelig god vokal af forsanger Emil Goll, der i øvrigt lyder helt fantastisk live, så er Scarlet Pleasure et must at opleve live! 

Trioen arbejder pt. på nyt materiale og i den forbindelse tager de på en stor Danmarkstour, der blandt andet bringer dem forbi VEGA. 

Med på touren tager de ANYA, som har amerikansk R&B og hiphop i blodet og skandinavisk eftertænksomhed på hjernen. 2014 var året, hvor den unge sangerinde for alvor kom på folks læber og hun har med sin karismatiske udstråling og bløde stemme, især gjort sig bemærket med nummeret ”Greet me".

Lyder det som noget for dig, så har du muligheden for at vinde  1x2 stk. billetter til koncerten i Store VEGA, fredag den 27. marts. 
For at deltage i konkurrencen, skal du bare svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvilken finsk slut-90'er gruppe stod bag remixet af nummeret "The Strip", der udkom i december sidste år?

Send det rigtige svar plus dit navn til dgn@detgodtnok.dk senest mandag den 23. marts kl.12.00, så er du med i lodtrækningen om 1x2 billetter til koncerten i Store VEGA.
Vinderen får direkte besked via mail.


onsdag den 11. marts 2015

Konkurrence: Vind billetter til Suspekt på Forbrændingen og Viften



Tilbage i efteråret ramte Suspekts femte album landet med 120 km/t og siden da, har de turneret hele landet rundt. Nu er det så blevet tid til endnu en tour, og du har mulighed for at vinde billetter til én af koncerterne, i enten Albertslund eller Rødovre. 

Har man oplevet Suspekt live, så ved man hvad man går ind til. Der er mange grunde til at Suspekt er landets største rapgruppe, og én af dem, er deres liveshows. Det er mere end en koncert, det er som at være én stor supportklub til en fodboldkamp hvor det meste er tilladt. Der bliver smidt en masse tøj, drukket en fandens masse bajere og skrålet med på alle klassikerne fra deres efterhånden ret store bagkatalog.   
Det er uden tvivl en ren fornøjelse at træde ind i det galehus som Suspekt forvandler ethvert spillested de vælter.

Skal du rives rundt af Suspekt, så har du muligheden for at vinde 1x2 stk. billetter til enten koncerten i Viften (d.21/3) og på Forbrændingen (d. 24/4)
For at deltage i konkurrencen, skal du bare svare rigtigt på følgende spørgsmål:

I hvilket år udkom Suspekt selvtitlede debutalbum?

Send det rigtige svar, hvilken koncert du helst vil til, plus dit navn til dgn@detgodtnok.dk senest torsdag den 19. marts kl.12.00, så er du med i lodtrækningen om 1x2 billetter til hver af koncerterne.
Vinderne får direkte besked via mail.

lørdag den 7. marts 2015

Fresh forårsnyheder!





Jeg skal love for at den danske hiphop har det særdeles godt for tiden. Det vælter ud med interessante nyheder, nye numre og udgivelser og derfor er der lige behov for en lille forårsupdate på nogle af de ting der rører sig pt. 


Mic Check podcast

Den sindsygt talentfulde graffitikunstner Juse One, der i øvrigt er manden bag det super dope logo her på bloggen, har startet sin egen podcast. Det var egentlig planen, at det skulle have været en tv-show, men af en masse forskellige grunde, blev det desværre ikke til noget. I stedet for at droppe projektet helt, er det blevet genfødt som podcast og det er jeg glad for.

Der er indtil videre kommet fem episoder, hvor gæsterne blandt andet er produceren KrisWonTwo, graffitikunstneren Lars Pedersen og hiphop-, Simpsons- og wrestling-eksperten PTA. 
Det er en vildt hyggelig podcast der dykker ned i hiphop-kulturen med en meget afslappende tilgang, der mest af alt lyder som en hyggelig samtale mellem to gamle venner. Det kan virkelig anbefales at tjekke ud!

Mic Check kan tjekkes lige her.


Run For Cover podcast

Der sker en masse interessante ting hos PoulDC og Torben Portland fra Run For Cover for tiden. De er blandt andet begyndt at genoptrykke gamle hip-hop vinyler og har en masse genudgivelser i ærmet, og så er de, ligesom Juse One, også begyndt at lave podcasts. De har indtil videre lavet tre episoder, hvor gæsterne har været rapperne Per Vers, Pede B og Mund de Carlo. Det er 100% værd at tjekke ud, hvis man vil høre hvad de aktuelle rappere render rundt og laver. Jeg kan især anbefale det 2 timer lange interview med Pede B og hans slæng, hvor der bliver gået i dybden med hans nyeste album “Byggesten” som du i øvrigt kan læse min anmeldelse af. 

Run For Cover podcast kan tjekkes lige her.

Masser af vinyl

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at vinylen er i kraftig fremgang i Danmark og dette forår tyder det bestemt ikke på at aftage. 
Derfor kommer der i løbet af de næste par måneder, en lille håndfuld vinyludgivelser, som jeg virkelig ser frem til.

Paulo & DJ Cars10 - For Guds Skyld Eller For Fanden (Ude nu)
Det er efterhånden noget tid siden at man har hørt fra 1MC1DJ duoen, men nu er de aktuelle med deres nyeste album, der som sædvanlig byder på undergrundshiphop af den helt klassiske skuffe. 

Rapublik1 - Surströmning (12. marts)
Echo Out crewet Rapublik1 er, ligesom Paulo & Cars10 fanebærere for boombap og backpacker hiphoppen. De har smidt et par numre på de gamle Spytbakken udgivelser, men nu er de så endelig klar med deres debutalbum. Er man til klassisk banger-rap langt fra politisk korrekthed og sukkersøde kærlighedsnumre, så er Rapublik1 nok lige noget for dig. Tjek album sampler lige her

Mund de Carlo - Ordene Først (25. marts)
Ordekvilibristen Mund de Carlo udgiver i slutningen af marts, sit nyeste album der står på ordspil i stor stil. Jeg har allerede skrevet lidt om det lige her.    

Spytbakken 6 (3. april)
Efter 5 års pause, er Echo Outs “Spytbakken” mixtape endelig klar til en efterfølger. Man ved ikke så meget om udgivelsen endnu, udover denne lille teaser
Det er virkelig en udgivelse jeg ser frem til, da lineuppet ser intet mindre end glimrende ud. 

Bikstok - Uranium (EP) (17. april)
De originale dancehall-lyddrenge er efter 10 år, nu klar med opfølgeren på mesterværket “Over Stok Og Sten”. Jeg må være ærlig at sige at jeg på ingen måde diggede førstesinglen, så er jeg bestemt nysgerrig på at se hvad Blæs, Eagger og Pharfar denne gang har til os. 

Manus Nigra - Blind Vej (20. april)
Efter et par virkelig stærke singler, er Århus-gruppen med Ham Den Lange i front, endelig ved at være klar med deres debutalbum, der kommer til at byde på en blanding af rap og trip-hop. Jeg glæder mig sindsygt meget til det her album!

Alle pladerne kan i øvrigt fås/forudbestiles hos Run For Cover. Klik på billedet for at gå til deres shop. 



søndag den 1. marts 2015

Anmeldelse: Pede B - Byggesten




Jeg må indrømme, at jeg altid har haft et lidt ambivalent forhold til Pede B som kunstner. Jeg har altid haft en dyb respekt for hans kæmpe talent, for hverken tekster, rim, flow eller levering kan man sætte en finger på. Han har lavet en god håndfuld numre, der er niveauer over hvad mange andre danske rappere kun tør drømme om at kunne levere, og han har rent faktisk lavet et af mine absolutte favoritnumre i dansk rap.

Jeg har dog haft det anderledes svært med hans albums, da jeg synes, de har været noget af en blandet fornøjelse. De har ofte været for lange, plaget af for meget fyld, og haft en del mindre interessante numre, der desværre trak det overordnede niveau en del ned.
Men er dette også tilfældet på dette 6. album fra den flinkeste rapper, der kan tæve dig? Lad os dykke ned i det og finde ud af det.


Hvad vil du? Hvad kan du? Hvad er du? 

Det nye album har fået titlen “Byggesten”, hvilket refererer til de erfaringer, man gør sig som menneske, og som i sidste ende udgør, hvem man er som person. Pede har selv udtalt, at dette er hans mest personlige album til dato, og man skal ikke høre ret meget af pladen, før man får det bekræftet. På pladen kommer vi nemlig forbi Pedes op- og nedture i de forgangne år, og der bliver bliver fortalt historier i både den lette, men bestemt også i den tunge ende af skalaen.
Størstedelen af pladen holder sig tematisk til emnet byggesten, men der er dog også blevet plads til et par afstikkere i løbet af det omkring 50 minutter lange album. Pede er en rapper med ernormt meget på hjerte, men heldigvis er albummet holdt i en fornuftig længde, hvilket gør, at man ikke når at kede sig undervejs. Alt det unødvendige, der fyldte for meget på de to "Over Askeskyen” plader er skåret væk, hvilket har givet en mere fokuseret plade med et imponerende højt bundniveau. 


Tre mand og en ung pige

På den musikalske side er Pede B som sædvanlig i ganske godt selskab. Han har for fjerde gang, allieret sig med DJ Noize samtidig med den gamle partner in crime, Adam Sampler, også er hevet ind i producerstolen. Albummet er derfor eksklusivt produceret af de to, hvilket giver en god balance mellem de forskellige musikalske universer, som de hver især står for.

Det er desuden ikke længere et rent mandeprojekt, som Pede her har gang i. Ud over de tre herrer, så fylder den blot 17-årige sangerinde, Emilie Moldow, en hel del på pladen. Hun er med til at give hele albummet et drys finhed og femininitet. Det kommer blandt andet til udtryk i omkvæd og små sangdele, der står i god kontrast til resten af pladen. Det fungerer upåklageligt, uden at det på noget tidspunkt fremstår poppet eller fortænkt. 
Stort set alle produktionerne er af virkelig højt niveau, og her fortjener blandt andet “Hey Pede” at blive fremhævet. Det er en lækker produktion med sprøde trommer og handclaps, der giver en funky vibe tilsat masser af små musikalske elementer, der er med til at skabe en helhed, der fungerer vildt godt. DJ Noize har endda også sluppet sampleren og pladespillerne for en kort bemærkning, og han gør det overraskende godt på introen, hvor der bliver sunget og ikke scratchet, som han ellers er vant til. 
Altså sørger de to erfarne herrer - DJ Noize og Adam Sampler - for en omgang virkelig helstøbte produktioner, der skaber en tydelig rød tråd igennem hele albummet og derved er med at skabe de perfekte rammer for Pedes fortællinger. 


Noget på hjerte

Netop historiefortællingerne fylder meget i Pede Bs univers og det er bestemt også tilfældet på “Byggesten”. Det lader til, at han har en uudtømmelig kilde af interessante historier at fortælle, der aldrig kommer til at fremstå hverken påtagede eller ligegyldige. 
Det er netop dét, der er med til at adskille Pede B fra mange andre rappere derude. Han har rent faktisk har noget på hjerte og det er interessante holdninger, erfaringer og oplevelser fra en mand, der har oplevet lidt af hvert. Fra de helt store opture som de tre sejre i MC’s Fight Night og den nyerhvervede rolle som far, til de tragiske episoder, som vennen der OD'er og sine egne psykiske problemer.
Pede B formår at tage alle disse erfaringer og koge dem sammen til virkelig stærk og autentisk musik, der fanger lytteren og ikke giver slip før pladen er slut. 
Når det er sagt, må man naturligvis ikke glemme, at man ikke kan sætte en finger på hverken rimene, der som altid er gennemarbejdede, eller flowet, der på denne udgivelser virker mere varieret og legesygt, hvilket er en sand fornøjelse at høre på.


Usikkerhed og kunstpauser

Der er virkelig mange stærke numre på dette album: Det svingende og humoristiske anti-danse-anthem “Danser Ikk”, åbningsnummeret “Jeg Sværger”, der er et løfte om ikke at gå imod sine principper og være tro mod sig selv og den evigt aktuelle “Tilbage Til Start”, der handler om Pedes italienske onkels udfordringer med fordomme i lille Danmark. 
De helt store højdepunkter skal dog findes på de stærkt personlige numre, der præger albummet. Numre som “Byggesten” og “Ens Død” viser, hvorfor Pede B er en af de dygtigste historiefortællere, vi har her i landet. “Ens Død” trækker i øvrigt en rigtig fin linje tilbage til nummeret “Efter i Morgen” fra “Over Askeskyen 2”, hvor Pede B kort nævner, at hans fætter venter på at få en ny nyre. På det nye nummer bliver der fulgt op og fortalt uddybende om netop denne historie. Dette er blot én af mange referencer til det efterhånden ret omfattende bagkatalog. Er man en af de mange hardcore Pede B fans derude, så er der altså masser af detaljer at fange. 

Som nævnt tidligere er der også blevet plads til et par tematiske afbræk på pladen. Her er jeg nødt til at fremhæve nummeret “Kunstpause”, der uden tvivl er en af mine absolutte favoritter på pladen. Nummeret er svøbt ind i sindsygt lækkert lydtæppe, der produktionsmæssigt minder meget om Benals tunge, dystre og elektroniske univers. Det er da også gæstet af netop Benals alt-mulig-mand, LuXx på et mega dope omkvæd. Man får derfor meget nemt associationer til Benals univers, hvilket bestemt ikke gør noget. Det er et fuldstændigt bims nummer og fungerer vildt godt som et afbræk fra resten af pladen. 

Albummet bliver dog rundet af i den yderst personlige ende, i form af den hudløst ærlige “Del Af Mig”. Pede B er ikke den første rapper, der reflekterer over det at blive far, men hans vinkel på nummeret er virkelig interessant og fornemmelsen af tvivl og usikkerhed skinner igennem, når Pede blotter sig og viser sig fra sin mest sårbare side. 
Samtidig fungerer nummeret også som en meget fin afslutning på pladen, da det viser, at de byggesten du selv er gjort af, vil være med til at påvirke de børn, du selv sætter i verden og derved er med til at udforme deres byggesten.
En smuk og meget vigtig pointe at lukke og slukke med. 


Byggesten skaber højt niveau

Jeg har sagt det mange gang før, men Pede B bliver bedre og bedre for hver udgivelse, han smider på gaden. Man må endnu engang tage hatten af for, hvordan han formår at være så produktiv samtidig med, at han har et så højt et bundniveau. Derudover har Pede B noget på hjerte, der rammer begge ender af det emotionelle spektre.
Derfor kan jeg uden tøven sige, at “Byggesten” klart er Pede B’s bedste album til dato.

5/6